EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

DTU Danchip Profil

Microfabrication Center 

DTU Danchip giver adgang til avanceret udvikling inden for mikro-og nanoteknologi. Med placeringen på Danmarks Tekniske Universitets Campus spiller DTU Danchip en central rolle i udviklingen af mikro- og nanoteknologi i Danmark og i udlandet.

 

Vi driver og vedligeholder state-of-the-art udstyr og renrumsfaciliteter. Det gør vi for at sikre åben adgang til optimale arbejdsbetingelser for forskere og virksomheder med behov for højteknologisk proces- og fabrikationsteknologi.

 

Vi fremmer det innovative miljø, hvor tværfaglige forskere, små og mellemstore virksomheder i vækst, samt store veletablerede virksomheder får direkte adgang til avanceret udstyr til fremstilling af mikro- og nanoteknologiske produkter.

 

Vi giver adgang til omfattende state-of-the-art procesudstyr til litografi, ætsning, termisk behandling, thin film deposition, wafer-rensning, emballering og karakterisering. Der kommer hele tiden nye maskiner i renrummet, og alt bliver professionelt vedligeholdt af vores team af teknikere og ingeniører.

 

Vores inhouse procesingeniører og rådgivere står til rådighed for udvikling og produktion af skræddersyede mikro- og nanosystemer. Derfor kan en produktion i mindre målestok lade sig gøre uden at producenten behøver bekymre sig om store investeringer i udstyr og produktionsfaciliteter.

 

De 250 registrerede brugere arbejder inden for uddannelse, forskning, udvikling, prototypefremstilling og mikro- og nanoproduktion. Vores mere end 30 engagerede medarbejdere leverer et højt niveau af kvalitet og service. 

Sidst opdateret 20.03.2012
Ansvarlig: Mette Noer
Top
Ørsteds PladsBygning 3472800 Kgs. LyngbyTlf. +45 4525 5743
Cookies