Kvalitetssikring

 

DTU Danchip har siden 2009 været ISO certificeret og vi arbejder altid på at forbedre kvaliteten af vores ydelser og opfylde vores brugeres forventninger.

Kvalitetssystemet er certificeret af Det Norske Veritas iflg. DS / EN ISO 9001:2008.

Certifikatets anvendelsesområdet er  "Adgang og brug af udstyr i renrumsfaciliteter til mikro- og nanofabrikation samt in-sourcing af kundeprocesser."

Kvalitetskontrol
Vi udfører regelmæssig kvalitetskontrol på udstyret i renrummet. I sammenhæng med vores vedligeholdelsesprogram sikrer kvalitetskontrollen vores kunder adgang til fungerende udstyr. Luftfugtighed, temperatur og partikler overvåges for at sikre gunstige betingelser for produktionen i renrummet.

Dokumentation
Rapporter fra kvalitetskontrol og udstyrsmanualer er tilgængelige via DTU Danchips LabManager. Der holdes logbøger for alt udstyr. Vi har en elektronisk kvalitetshåndbog for at sikre versionskontrol og regelmæssig revision af procedurer og instruktioner.

Forbedring
Erfaringer samles i DTU Danchips LabAdvisor. Vi registrerer afvigelser, årsagsanalyse, korrigerende og forebyggende foranstaltninger. Sammen med den interne revision af DTU Danchips aktiviter sikrer systemet forbedring af arbejdsprocesser, læring og viden til gavn for brugerne af renrumsfaciliteterne.

Undervisning og feedback
Før man får adgang til renrum og udstyr modtager man teoretisk undervisning og hands-on træning. Undervisningsforløbet revideres jævnligt og feedback om forløbet indsamles systematisk for at sikre maksimalt udbytte for vores kunder.

Alle der arbejder på DTU Danchip deltager i kvalitetssikring. En tværfaglig arbejdsgruppe arbejder på løbende udvikling og forbedring af kvaliteten af vores service. Ansvaret for kvalitetssikringssystemet ligger hos Kvalitets- og systemchef Thøger Eskildsen.

ISO certificeret siden 2009

Quality Management Danchip

Certifikatets anvendelsesområdet er :

"Adgang og brug af udstyr i renrumsfaciliteter til mikro- og nanofabrikation samt in-sourcing af kundeprocesser."

Kontakt

Thøger Eskildsen
Kvalitets- og systemchef, M.Sc.
DTU Danchip
45 25 58 18